Vil du booke en plads eller hytte, eller ønsker du yderligere information herom, så er du velkommen til at kontakte os.


Betina og Simon.




Assentorp Camping drives i dag af Betina og Simon Skafte Aasted.


Vi har netop overtaget pladsen 1. april 2021, der har eksisteret som campingplads i over 60 år.


Der er masser at tage fat i, og vi gløder os til at kunne give pladsen den kærlighed, vi kan mærke, den trænger til.


Pladserne er lavet i løbet af de sidste mere end 60 år, efterhånden som behovet er opstået.


Størrelse og placering er derfor meget tilfældig. Campingpladsen er derfor særpræget ved, det er hyggeligt at vandre en tur på selve pladsen.


I dag "fortæller" ægget ved Assentorpvej/Granbakkevej, her engang var noget særligt.


Fra 1911 til 1960 strakte Højbodal sig over 23 tønder land med et gigantisk hønseri

– Assentorp Camping ligger nu på en del af disse tønder land.


Fra januar til maj blev der, i tidernes morgen, produceret 65.000 kyllinger.


Når der skulle foder ud til hønnikerne på de sandede jorder, foregik det på to Nimbus motorcykler med sidevogn. Turen var 35 km!


På arealerne blev der efterhånden plantet gran og frugttræer. Så kunne der jo også sælges juletræer og æbler.


På en stor sten fik Christian G. Jensen indhugget:

Hvor ploven ej kan gå og leen ej kan slå, der bør et træ dog stå, så hønen ly kan få!


I dag er det vilde fugle og mange andre forskellige vilde dyr, der sammen med campisterne nyder godt af den dejlige natur.


    Niels G. Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv, Stenlille.